Adgangskontrol i Veri Center, Aarhus

25 butikker, cafeer, supermarkeder og et fitnesscenter – der er nok at holde styr på i et butikscenter som Veri Center i Risskov.
ADK Teknik varetager skalsikring i selve centret, så alle kan komme og gå i fuldkommen tryghed.

Veri Centret i Vejlby-Risskov er et større butikscenter med flere supermarkeder, fitnesscenter, cafeer og 25 specialforretninger.

Med en central beliggenhed og gratis parkering er Veri Center et af de mest populære steder i Aarhusområdet for familier at handle, hygge sig og spise, og det giver en livlig trafik næsten hele døgnet.

For der skal leveres varer, også om natten, og gæsterne i Fitness World skal kunne have adgang uden problemer helt indtil kl. 22 om aftenen.

Det stiller store krav til alarm og adgangskontrol – og derfor har Veri Center valgt ADK Teknik som leverandør.

En suveræn partner for et butikscenter

Michael Kaufmann er indehaver af tøjforretningen Victor i Veri Center og er desuden også formand for centerforeningen med ansvar for drift og udlejning i centret. Han fortæller:

“Jeg lærte ADK Teknik at kende, da jeg overtog posten som formand i centret, fordi de allerede gennem nogle år havde stået for skalsikringen i centret. Vi lod aftalen køre videre, og jeg må sige, at jeg er imponeret. De er simpelthen suveræne og har været det fra første dag – hvis der er et problem, så bliver det løst. For nyligt har vi f.eks. skullet sørge for, at vognmændene kan få adgang til vareindleveringen midt om natten, og det har krævet omstilling af vores alarmsystem. Det klarede ADK Teknik med bravour.”

Sparer 72 % på elregningen

Men ADK Teknik har ikke bare løst alarmbehovet i Veri Centret. ADK Teknik har, i kraft af sin store ekspertise på generelt el-arbejde, også taget hånd om belysningen hos tøjforretningen Victor.

Her kan man sige, at ADK Teknik for en gangs skyld ikke holdt det, de lovede. De havde nemlig lovet os en stor besparelse på vores elregning – en besparelse, der vil komme både på forbruget af el til belysning og på forbruget af el til køling af vores lokaler. Netop fordi LED ikke udvikler varme, kunne vi også spare på vores airconditionanlæg, og vi havde altså fået en vis besparelse stillet i udsigt.

Det holdt ikke stik. Vores besparelse blev meget, meget større end forventet – faktisk 72 %. Det skyldes alene ADK Tekniks dygtige rådgivning. Så vi er mere end almindeligt godt tilfreds.”

Nye butikker, nye systemer

Michael Kaufmann er faktisk så tilfreds med samarbejdet med ADK Teknik, at han som en selvfølge har valgt ADK Teknik til at installere alarmsystemer og lys i en række nye forretninger, som han er i færd med at etablere. “Samarbejdet er fuldstændig smertefrit, så det var det helt naturlige valg for os,” siger Michael Kaufmann.

Den tekniske løsning

ADK Teknik har installeret låse og tyverisikring i hele centret og adgangskontrol på indgangsdørene. Desuden har ADK Teknik installeret samtlige låse i centret og varetager alarmsikring i nogle af centrets forretninger. ADK Teknik har også installeret nøglebokse for brandmyndighederne.

Kontakt os for et tilbud

Ring +45 71 990 990 eller skriv til os allerede i dag, hvis du har brug for installation, service eller opgradering af adgangskontrol.